Jeg er pt. i det jyske for at arbejde. I den forbindelse overnatter jeg hos mine forældre og min mor og jeg laver tit mad og kager sammen.
Denne gang har vi lavet marcipankiks.
Der bliver ca. 40 kiks ud af denne opskrift.
1 dl sukker
1 dl hørfrø
1 dl solsikkefrø
2 dl havregryn
2 spsk mel
2 tsk bagepulver
200 g marcipan
1 æg
1 1/2 dl flydende margarine
Bland de tørre ingredienser. Riv marcipanen og saml dejen med æg og margarine. Lad dejen trække i minimum 15 min.
Sæt en teske med dejen på en bageplade med bagepapir. Læg et stykke bagepapir over og rul kiksene ud med en kagerulle. Tag det øverste bagepapir af og bag kiksene ved 180 grader i ca. 8 min. til de er gyldne.
Det kræver lidt træning at lave kiksene helt runde, hvis man ønsker det. Kiksene er ret så skøre, men de smager helt fantastisk :-)
Det virker jo som en himmelskøn opskrift! Den må afprøves.
SvarSletDet må du gøre Rikke :-)
SletMmm, det ser lækkert ud! Jeg får både lyst til at bage kiks/kager og til at opstøve gamle, fine kagedåser :)
SvarSletKagedåsen har været min mormors og er nu min mors. Du må på jagt i din mors gemme og se om hun ikke har nogle som du måske kan låne! Vi ses snart.
Slet