fredag den 28. marts 2014

Krammere

Jeg har været så heldig at få lov til at teste Kobergs nye krammere. De findes i to forskellige udgaver; en med rug og en med solsikke. Om dem skrives:

Rug Krammeren er et fyldigt brød med græskar-, durum- og rugkerner, der egner sig godt til mættende madpakkesandwiches med kød eller fiskepålæg, mens Solsikke Krammeren med hørfrø, solsikke-, rug- og durumkerner er et lettere og saftigt sandwichbrød, velegnet til sandwiches med for eksempel æg, røget laks, avokado eller hummuspålæg.

Begge brød fås i pakker a 6 styk med 375 gram i hver, og er naturligvis nøglehulsmærkede. Rug Krammerne er desuden fuldkornsmærket.


Det er et brød på 10 cm, som allerede er skåret over, hvilket jo gør det ekstra nemt. Rug udgaven smager lidt af rugbrød. Solsikke udgaven er en mild fuldkornsbolle. Jeg er sikker på, at bollerne ville have smagt rigtig godt med det fyld som er forslået ovenfor, men da hverdagene ikke altid er til at planlægge med den lille padawan og tiden nogle gange flyver afsted, har jeg haft brug for en hurtig klapper. Mine krammer blev derfor indtaget med det meget ernæringskorrekte nutella. Med nutella smagte de helt fantastisk. Hvis jeg en dag skulle på picnic, på tur eller bare have et nemt og mættende brød ville jeg helt sikkert vælge Kobergs krammere endnu en gang.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Jeg synes det er super dejligt hvis du får lyst til at kommentere indlægget. Jeg vil svare hurtigst muligt tilbage :-)

Related Posts with Thumbnails