Viser opslag med etiketten Kager. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kager. Vis alle opslag

torsdag den 20. februar 2014

Rugbrødsmuffins med chokolade

Når man ammer, taber man sig…!! Eller noget! Jeg har været så heldig at tabe mig til før fødselsvægt ret hurtigt - dog skal der ske en lille omfordeling. Men rent psykisk, får det mig bare til at spise ret så mange søde ting, for nu er min vægt jo nede på et acceptabel niveau. Hmm, det går vist ikke i længden, selvom min søde tand er svær at lægge på hylden. 

Derfor har jeg forsøgt mig med disse rugbrødsnacks med chokolade. Det er bare en brød-blanding fra Netto som jeg har proppet noget mørkt, hakket chokolade i. De smager overraskende godt.


torsdag den 28. november 2013

Havregrynskugler uden sukker


Igår kastede jeg mig ud i disse havregrynskugler uden sukker og smør. Det vil sige at de jo må være sunde, høhø!
Det er en kombination af forskellige opskrifter fundet rundt på nettet.

Jeg brugte følgende ingredienser og lavede kuglerne således.

80 g hasselnødder
50 g tørret abrikoser
110 g dadler
50 g havregryn
25 g kakaopulver (uden sukker)
Saften fra en halv appelsin

Kokos, havregryn og kakaopulver mm. til at rulle kuglerne i.


Blendt hasselnødderner til mel. Tilsæt abrikoser, dadler, havregryn og kakaopulver til hasselnødde-melet og blendt det til en mere ensartet masse. Tilsæt saften fra en halv appelsin og saml massen.
Sæt massen på kål i ca. 1 time i køleskabet.
Lav kulger i mundrette størrelser og tril dem i det pynt du bedst kan lide. Jeg valgte kokosmel, havregryn og kakaopulver.







Jeg kunne virkelig spise mange af dem her.


torsdag den 7. november 2013

Kiks med marcipan

Jeg er pt. i det jyske for at arbejde. I den forbindelse overnatter jeg hos mine forældre og min mor og jeg laver tit mad og kager sammen.

Denne gang har vi lavet marcipankiks.




Der bliver ca. 40 kiks ud af denne opskrift.

1 dl sukker
1 dl hørfrø
1 dl solsikkefrø
2 dl havregryn
2 spsk mel
2 tsk bagepulver
200 g marcipan
1 æg 
1 1/2 dl flydende margarine

Bland de tørre ingredienser. Riv marcipanen og saml dejen med æg og margarine. Lad dejen trække i minimum 15 min.

Sæt en teske med dejen på en bageplade med bagepapir. Læg et stykke bagepapir over og rul kiksene ud med en kagerulle. Tag det øverste bagepapir af og bag kiksene ved 180 grader i ca. 8 min. til de er gyldne.

Det kræver lidt træning at lave kiksene helt runde, hvis man ønsker det. Kiksene er ret så skøre, men de smager helt fantastisk :-)

onsdag den 23. oktober 2013

Hygge i Århus


Igår var jeg i Århus i forbindelse med mit arbejde, men jeg havde heldigvis lidt tid til overs til at hænge ud på Emmerys med en god veninde. Jeg havde drukket lidt meget kaffe (fordi jeg var stået op kl 5.15 for at nå et tidligt tog!) så valget faldt for en hindbærsaft fra Antons og en brownie, mums!





Min veninde har lidt ekstra tid pga. jobskifte og derfor har hun lært sig selv at hækle og jeg synes det er nogle ret så seje ting hun har fået lavet. Hendes første projekt var en barnevognskæde med hæklede detaljerede ugler og dette computercover er hendes andet projekt. Jeg får helt lyst til at hækle ;-)

lørdag den 5. oktober 2013

Kanelsnurre

Lørdag er bla. blevet brugt på at bage disse herligheder og det er planlagt at de skal indtages til en god film på sofaen senere :-)

torsdag den 26. september 2013

Cheesecake Muffins med hindbær

På mit arbejde har jeg arrangeret en kagekonkurrencen. Den foregik idag. Dem der havde lyst kunne bage og dem der havde lyst kunne komme og spise kage :-)

Den flotteste kage og den kage med den bedste smag vandt.

Jeg havde bagt cheesecake Muffins. Opskriften er fra Hummingbird Bakery med modifikationer og jeg har nu også set den hos Miss Muffin :-)


Opskriften er som følgende: 

Ca 20 stk (i de smalle IKEA forme)

240 g mel
280 g sukker
3 tsk bagepulver
90 g blødt smør
3 dl kærnemælk
3 tsk vaniliesukker
2 æg
Ca 20 hindbær

Frosting:
250 g flormelis
60 g blødt smør
200 g philidelphia flødeost

5 digistive kiks til pynt

Kom mel, sukker, smør og bagepulver i en skål og pisk det sammen. 
Pisk kærnemælk og vaniliesukker i. 
Tilsæt æg og pisk et par minutter. 
Fordel dejen i muffinsformene og stik et hindbær ned i hver form. 

Bag dem ved 200 grader i ca. 15-20 minutter. 

Pisk smør og flormelis sammen og pisk derefter flødeosten i og pisk i ca 5 min på mellem hastighed. 
Kom frostningen på de afkølede kager og pynt med knuste digistive og evt. et hindbær. 

Desværre vandt min kage ikke, men syntes nu at den smagte rigtig godt :-)

fredag den 23. august 2013

Lagkage



For et par uger siden havde jeg besøg af 18 dejlige veninder i anledningen af min fødselsdag.

Jeg havde bla. lavet disse to lagkager. 

Den første er med hjemmebagte bunde (tak mor!), hindbærflødeskum og mørk chokoladeflødeskum. På toppen er der marcipan og mørk glasur, pyntet med flødeskum og hindbær fra mine forældres have. 

Den anden er en skildpaddelagkage med kagecreme med flødeskum samt banan i et lag og flødeskum vendt med knuste skildpadder. På toppen er der mørk glasur og pyntet med flødeskum. 

Søde Anne, havde desuden bagt den fantastiske stoutkage.

Related Posts with Thumbnails