lørdag den 31. august 2013

[Sidste dag i august]

En musikanbefaling på den sidste dag i august.

Her er det min skønne veninde Helle, som synger en a cappella version af U2's Sunday bloody sunday sammen med sit kor.


onsdag den 28. august 2013

Give away: bold


Jeg synes det er tid til en give away!

Denne bold er min første syet-i-hånden-patchwork-bold i kønsneutrale farver!

Hvis du gerne vil vinde bolden, skal du:
  • Lægge en kommentar = 1 lod
  • Lægge en kommentar + melde dig som følger på bloglovin = 2 lodder
  • Lægge en kommentar + melde dig som følger på bloglovin + link til indlægget på din egen blog = 3 lodder

Fortæl mig gerne, hvem der skal have glæde af bolden!

Husk at skrive din email, hvis du ikke har en blog.

## Sidste frist for deltagelse er mandag den 16. september 2013 kl. 18 ##

Håber I vil deltage :-)

mandag den 26. august 2013

Strik

Jeg er ret vild med strik - især her om efteråret. Her er et par favoritter, som jeg måske skal have fingre i :-)
Just female//Just female//Just female
Mads Nørregaard//Diesel//Day Birger et Mikkelsen

søndag den 25. august 2013

Weekend

Lidt billeder fra hvad min weekend har budt på.


  • Fredag bød på årets sidste grillaften med et lille spil kroket. 



  • Lørdag var jeg ude på tour de loppemarked og turen endte på et lille privat loppemarked, hvor de havde et stort æbletræ. Fik en halv pose æbler med hjem, skønt!
  • Hygge om aften med Mr. Elvis.




  • Cafehygge med dejlige veninder på Høghs.
  • Loppe-æblerne blev til æblegrød (det var nedfaldsæbler, så der var lige lidt for mange brune mærker til at jeg havde lyst til at tage en bid af dem).
Håber I har haft en dejlig weekend?


fredag den 23. august 2013

Lagkage



For et par uger siden havde jeg besøg af 18 dejlige veninder i anledningen af min fødselsdag.

Jeg havde bla. lavet disse to lagkager. 

Den første er med hjemmebagte bunde (tak mor!), hindbærflødeskum og mørk chokoladeflødeskum. På toppen er der marcipan og mørk glasur, pyntet med flødeskum og hindbær fra mine forældres have. 

Den anden er en skildpaddelagkage med kagecreme med flødeskum samt banan i et lag og flødeskum vendt med knuste skildpadder. På toppen er der mørk glasur og pyntet med flødeskum. 

Søde Anne, havde desuden bagt den fantastiske stoutkage.

onsdag den 21. august 2013

Forsinket juli-liste

Michelle med bloggen Oh you pretty things har lavet en juli liste, som jeg er hoppet med på, skønt det er midt i august. Hos Anne og cand.mor kan I ligeledes læste et par lister.




Et par billeder af min ferie i juli


1. Kan du lide kinesisk mad? 
Jeg er ret vild med asiatisk mad og sådan nogle friture stegte rejer smager nu meget godt!
2. Kan du lide kaffe? 
Ja, især kaffe-latte. Dog drikke jeg mest the for tiden ;-)
3. Sover du på en speciel måde? 
Jeg tror ikke den er så specielt - på siden med bøjet ben, men meget gerne som foreste ske med min kæreste. 

Kan du spille poker? 
Nej, jeg har aldrig prøvet det, men er nogle gange gæstespiller i min kæreste whist klub, hvor alle har et spiller navn. Mit navn er Pas-Gurli og så kan man så selv regne ud hvorfor jeg hedder det!!
5. Vil du have børn? 
Ja det vil jeg meget gerne ;-)
6. Har du nogensinde været i en ambulance? 
Ja en enkelt gang. Jeg havde fået fjernet mine mandler og skulle transportes fra klinikken til overvågning på hospital.
7. Foretrækker du havet eller en pool? 
Hmm, jeg er ikke det store badedyr, så hvis jeg endelig skal bade foretrækker jeg nok en (opvarmet) pool, men havet kan man bruge timer på at observere.
8. Hvad bruger du flest penge på? 
Vi har lige købt en ny bil, da min gamle elskede VW Golf fra 1995 ikke gik igennem synet, så det har været en stor udgiftspost, ellers husleje og mad.
9. Hvilket TV-program eller serie er din favorit?  
Åh jeg er en sucker for Greys anatomi. Jeg elsker den serie. Men ellers er jeg også ret vild med Gossip Girls. Og så ser jeg også gerne skattejægerne på dr.
10. Hvem er den sjoveste person, du kender? 
Hmm, den er svær, men tror at jeg kan få et godt grin sammen med alle mine veninder og venner, så jeg har lidt svært ved at fremhæve en frem for en anden.
11. Hvordan er din ringetone? 
Ligenu har jeg narcotic med Liquido. En dejlig 90'er sang som minder mig om min (korte) tid som skilærer i Østrig
12.  Ejer du noget tøj, fra da du var barn? 
Altså jeg har mine første håndboldshorts fra jeg gik i 4. klasse og et par hjemmesyet sølv kassebukser fra 6. klasse. Det bliver mest brugt til udklædning til festlige lejligheder. 
13. Beskriv en ting, som er rød, som er tæt på dig? 
Der er ikke så meget rødt omkring mig, men der ligger en toblerone (faktisk to) på bordet og skriften er rød!
14. Flirter du meget? 
Nej, kun til hus behov.
15. Ved du hvordan, man skifter dæk på en bil? 
Jeps, har en far som lærte mig det da jeg fik kørekort.  
16. Hvilken bog var den seneste du læste?
Vist en af mere faglig karakter. Læser ikke helt vild meget selvom at jeg gerne ville, men har da gang i revoultion af Jakob Ejersbo. 
17. Læser du avis?  
Nej, hellere ikke selvom vi holder Weekendavisen.... 
18. Synger du i bilen?
Hvis der kommer et godt rock nummer kan jeg da godt finde på det.
19. Kan du danse tango? 
Danser ikke så meget, så tango ligger ikke på repertoiret.
20. Er du glad? 
Ja!

tirsdag den 20. august 2013

[Sløjfer i papir]

Papirssløjfer er set et par steder i blogland.
Her er mine 2 første forsøg.



Jeg fulgte denne toturial, fundet på denne blog. Jeg ved ikke lige, hvad jeg vil bruge sløjferne til, men tænker at de er ret fine på pakker og kort.


[Hej igen :-)]

Efter et par års pause, har jeg bestemt at genoptage blogger-livet.

Det er en overvejelse, som jeg har haft et stykke tid, men det har taget lidt tid at finde det rette fokus på bloggen. I virkeligheden bliver det nok ikke så anderledes end den gamle "Enjoy Being Duen" blog... og dog! Den nye stil vil have mere fokus på mine interesser nu og her. Et fokusområde vil være København (er en sucker for cafelivet og hyggelige kroge specielt på Nørrebro). Men også på kreative ting, fine ting og sager til boligen og sikkert også kager og lidt mad, som jeg holder meget af at lave. Og måske ændre fokus sig i takt med at bloggen kommer op og kører igen.

Jeg håber mine gamle læsere og måske også nye vil følge mig (igen). Jeg er i hvert fald fuld af energi til at producere indlæg :-)

Jeg har valgt at slette mine gamle indlæg på bloggen, da jeg ikke var helt tilfreds med stilen og billedekvaliteten, dog har jeg beholdt et par krea indlæg som vil blive genbrugt her snarest.

Related Posts with Thumbnails