Viser opslag med etiketten krea. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten krea. Vis alle opslag

onsdag den 5. marts 2014

Ny tidsfordriv - korsstingsbroderi

Jeg har fået et nyt tidsfordriv og det passer perfekt ind i vugning af den lille padawan i slyngevuggen, som btw er vores alle sammen bedste ven for tiden. Tidsfordrivet er korsstingsbroderi. 

Her er mine første to kreationer. 'Chocolate doesn't ask silly questions, chocolate understands' skal hænge i vores lejlighed (et ubestemt sted!) mens 'home is wherever I'm with you' er til en katte-elskede veninde. 




fredag den 28. februar 2014

DIY kort med papirssløjfer

Lidt tid før min fødsel var jeg med i en "send it forward" leg på Instagram. Legen gik i al enkelthed ud på at sende noget, som man selv havde lavet videre til 1 eller 2, der ønskede at deltage. Mit bidrag til legen var disse kort, hvor jeg havde foldet noget papirssløjfer og sat på noget lidt kraftigt papir. Jeg har før foldet sløjfer, og vejledningen kan findes her.



onsdag den 8. januar 2014

Patchwork bold

Jeg har før lavet en patchwork-bold, som var med i en give away, men da der er utrolig mange i vores omgangskreds, som har termin her i januar er produktionen blevet startet igen. Dog er disse lavet delvis på symaskine. Det går noget hurtigere. Den ene bold er dog til eget brug og pynter lige nu i babysengen, indtil der kommer en som bliver stor nok til at lege med den!!!








Boldene er lavet på følgende måde:

Klip 12 ens 5-kanter (jeg brugte bare nogle go-cards)
Ri stof på disse 5-kanter. Jeg havde en rikant på ca. 1,5 cm.
Sy dem sammen så de danner 2 'skåle' med 6 5-kanter hver (dette kan gøres på maskine).
Sy de to 'skåle' sammen men lad en åbning stå så fyldet kan komme i (dette syede jeg i hånden)
Til fyld brugte jeg pudefyld fra en Ikea-pude til 15 kr.


mandag den 6. januar 2014

Betræk til ammepude




Jeg har for noget tid siden købt en ammepude med fossflakes fyld. Der fulgte et lilla betræk med pingvinger med ammepuden. Det var egentligt fint nok, men jeg syntes, at det kunne være sjovt at prøve at sy et betræk selv. Jeg fandt dette elg/rådyrs stof i ikea. Det er ret kraftigt i vævningen, så tænkte, at det ville være godt til puder. Ammepuden er lavet med en kuvert-lukningen og selvom printet er stort synes jeg at det fungerer fint til puder.

Ang. fossflakes ammepuden, kan det varmt anbefales at købe en med sådan fyld. Nu har jeg ikke prøvet at bruge den til det oprindelige formål endnu, men jeg sover ret tit med den for at få hovedet lidt højt (hurra for halsbrand) eller når der skal tv-hygges i sofaen. Fyldet falder ikke sammen og holder formen.




Puden er ca. 35 x 35 cm og er tænkt som en lille pyntepude i babysengen.

lørdag den 4. januar 2014

Regnslag til læder-pusletaske


I november var jeg i butikken Strut på Fælledvej i København (de har også en webshop med udsalg ligenu!) for at købe min pusletaske. Pusletasken er i lys læder, og jeg tænker, at den er lidt sart for vinterregn og -slud. 

Derfor har jeg syet dette regnslag i noget gennemsigtigt voksdug med hvide prikker fra stof 2000. Jeg har lavet en klap foran som lukkes med velcro. Regnslaget er måske en lille smule stort, men som uerfaren symaskine-bruger og syer, så fandt jeg det ret så svært, både at sy i det her voksdug men også at måle korrekt ud. 

Jeg har givet 30 kr for det stykke voksdug, som jeg har brugt til tasken, så det er et billigt regnslag.

Det færdige resultat
Mine optegninger
Regnslag undervejs






Regnslag er færdig


tirsdag den 17. december 2013

Origami juletræer DIY



Jeg er også hoppet med på origami-juletræer-bølgen. De optræder mange steder, bla. her, her og her.

Jeg har fulgt vejledningen fra My Lifebox Blog.



onsdag den 27. november 2013

DIY tryk på body'er

Der har været gang i tekstilmalingen igen her i det lille hjem.






Sidste gang stod den på prikker og traktorer, se billede her. Denne gang har jeg klippet mine motiver ud af et klistermærke og malet udenom eller inden i. 

Farven har jeg købt i Panduro hobby, body'erne er fra H&M og motiverne er tegnet i fri hånd!
Husk at tøjet skal vaskes inden man kommer farven på. Farven skal fikseret ved at stryge på bagsiden af stoffet.


søndag den 24. november 2013

En lille sky-uro på en søndag

Idag har den rigtig stået på s ø n d a g her på Nørrebro med afslapning, krea-projekter og lidt billed-tagning!

Denne lille sky-uro hænger nu over baby-sengen. Selve skyen er lavet af stof fra Stof 2000 og de små "regndråber" er klippet ud af tykt filt fra Søstrene Grene.



På væggen er der kobber dots fra Ferm Living, som jeg købte i Illums Bolighus på min første barselsdag.


Min kæreste og jeg har også været ude i Utterslev mose for at tage nogle billeder af min mave. Vejret har været rigtig fint, men også mega koldt.


Maven vokser og vokser, og selvom det er spændende, så er det også lidt specielt at se sig selv med sådan en stor 'dunk' :-)

Ha' en dejlig søndag aften. Min skal tilbringes på sofaen. Hvad med din?

torsdag den 14. november 2013

Oldemor-firkanter - what to do?







Under oprydning og omrokering af klargøring til babys ankomst dukkede disse oldemor-firkanter. Det er fra min hækle-debut, som faktisk blev foretaget sammen med Anne i tidernes morgen. Det er ikke blevet til så meget hækleri siden fra min side (udover mit barnevognstæppe), men jeg synes det er ærgerligt at lade disse firkanter gå til spilde. Der er 33 styks og jeg kan måske godt overskue at hækle et par stykker mere, men hvad skal der ske med dem??? Et lille dukketæppe, forsiden på en pude??? Forslag modtages gerne.

onsdag den 13. november 2013

Strikket huer

Vejret melder huer og vanter og jeg har strikket en ny hue til både min kæreste og mig selv! Vanterne bliver købt - det rækker mine strikke-evner ikke til.

Min kærestes hue: Ribkant i bunden af huen, retstrik i striber. Strikket i merino uld.
Min hue: ribkant i bunden, perlestrik. Kunstig pelskvast. Strikket i merino uld.

onsdag den 23. oktober 2013

Hygge i Århus


Igår var jeg i Århus i forbindelse med mit arbejde, men jeg havde heldigvis lidt tid til overs til at hænge ud på Emmerys med en god veninde. Jeg havde drukket lidt meget kaffe (fordi jeg var stået op kl 5.15 for at nå et tidligt tog!) så valget faldt for en hindbærsaft fra Antons og en brownie, mums!





Min veninde har lidt ekstra tid pga. jobskifte og derfor har hun lært sig selv at hækle og jeg synes det er nogle ret så seje ting hun har fået lavet. Hendes første projekt var en barnevognskæde med hæklede detaljerede ugler og dette computercover er hendes andet projekt. Jeg får helt lyst til at hækle ;-)

lørdag den 12. oktober 2013

(Bryllups)smykker

Endnu et indlæg som omhandler noget om påklædning til bryllup.

Denne gang om smykker. Jeg har været lidt i gang med mine smykketænger og fået lavet denne lange kæde som går langt ned på maven.


Jeg har også forsøgt mig med at lukke et par armbånd med knytning som lukning. Jeg er ikke helt tilfreds med finessen, men tror det går :-)


søndag den 29. september 2013

Weekend

Denne weekend har bl.a. stået på Royal Copenhagen outlet med 25% på alt i deres outlet butik på Frederiksberg, loppemarked på Østerbro og tryk på tøj.
Termokrusene er et af mine køb i RC butikken.

Loppemarkedsfund

Første batch af bodies med tryk. Nogle husker måske at jeg købte stempler for nogle uge siden. Det er kun traktor-stemplet der er blevet brugt her - sammen med en gul øreprop som stempel.
Kunne nu godt bruge en fridag mere. Hvorfor er det lige at weekenden altid er lidt for kort?

Men nu står den på afslapning - også for Elvis!




torsdag den 19. september 2013

Stempler/tryk på tøj

Inden længe har jeg planer om at lave lidt tryk på nogle body'er til baby. Jeg har luret lidt rundt i blogland og er stærk inspireret af Anne, men tror jeg vil kombinere prikkerne med nogle tryk som jeg har købt på etsy.



Elsker en fin indpakning


Jeg håber det bliver godt med de tre stempler. Skægget skal nok bruges hver for sig, men synes det kunne være lidt sødt med en traktor og et cocktail glas sammen - dog stærkt inspireret af det norske mærke Moods of Norway

tirsdag den 17. september 2013

Babyuro med traner

I søndags skulle jeg jo på et lyn-baby-visit, og fik lavet denne uro til den lille baby.

Det er små traner, som jeg har foldet i papir fra Muji, de er sat på snor og bundet på en træpind (fra vores gårdhave). Simpelt og enkelt.





Vinderen af bolden bliver offentliggjort senere idag :-)

torsdag den 12. september 2013

Et flettet (baby)tæppe og en indrømmelse om en lille 'dunk'



Et par aftener og en tur som passager i bilen fra Jylland til København har jeg brugt på at flette/sy dette tæppe. Jeg er stærkt inspireret af Mettes flettet tæppe - ja faktisk har jeg fulgt hendes opskrift til punkt og prikke, bort set fra at jeg ikke orkede at klippe alle stofstrimlerne, så jeg rev dem i stedet for.

Og ja hvad skal jeg så bruge det til?! Selvom den lille Elvis mis meget gerne vil ligge på det (hvilket han ikke må!), så er det planlagt at der skal ligge en lille baby-pige og lege på det en gang efter midt-januar. Og ja! Jeg er gravid i 22. uge. Vi er glade og lykkelige og til tider lidt skræmte over den nye situation, der venter os. Der vil helt sikkert komme nogle (måske mange) gravid/baby relaterede indlæg.




Related Posts with Thumbnails