torsdag den 12. december 2013

Alkoholfri æble-gløgg

På grund af gravid-omstændighederne står den på alkoholfrie drikkevarer ved festlige/hyggelige lejligheder.

Igår havde jeg madklub med nogle skønne piger fra min kollegie-tid, hvor jeg til håndboldkampen serverede æbleskiver og æble-tyttebær gløgg.



Denne æblegløgg har jeg købt i Ikea til 30 kr. Den indeholder, udover æble og tyttebær, kanel, kryrderneliker og ingefær. Smagen er meget sød og afbalanceret. Jeg varmede den op i microovnen og serverede den uden at tilsætte noget, men man kunne have tilsat lidt hakket mandler og tyndt skåret æbler. Jeg kan varmt anbefale denne varme æblegløgg, men det skal nævnes at den ikke minder om traditionel rødvinsgløøg.

Hvis man er til sådanne varme "saftevand"s drinks, så kan det anbefales at prøve Søbogaards Sjælevarme eller man kan sikkert også selv lave en god blanding, fx. varm hyldeblomst med krydderier eller varm æblemost med krydderier.

Er der nogle af jer der har en god opskrift på en alkoholfri varm juledrink?




tirsdag den 10. december 2013

Katte-inspireret ting til baby


For dem der kender mig godt, er der vist ingen tvivl om at jeg er ret vild med pelset dyr og især katte.

I den lille lejlighed i NV bor jo huskatten Elvis. Elvis er 4 år og er en meget kælen kat.



Hos mine forældre bor min anden kat, Mons. Mons er ca. 12-13 år og er halvt ude-, halvt indekat.



Jeg har altid haft rigtig mange katte som barn (jeg er opvokset på landet), men jeg ved nu ikke hvor opfindsom jeg har været med navnene til disse. - For navne skulle de jo alle have, også når der var et kul på 9 killinger. Nogle af de navne som jeg huske, at jeg gav dem var Pussiekat, Prik, Plet, Stribe, Gråsse, Dårlig-kat-øje og så min yndlingskat Tarzan, som blev 15 år.

Med inspiration i dette har jeg fundet noget forskellige ting, som jeg håber den kommende baby også vil synes om. Moren vil i hvertfald!



På Toys 'R' Us' hjemmeside, som findes lige her kan man finde mange fine katte relaterede legesager.



Her har jeg udvalgt nogle legesager, som måske mest er lidt piget, men der er også nogle til drenge.

toy


Øverst i venstre hjørne findes Schleich katte og kattekillinger, find dem her, her, her og her // Øverst i højre side findes Bellino legetøj med katte, find det her og her //Nederst til venstre er en kattemaske som findes her og en Lamaze kat, som findes her // Nederst til højre er der 3 katte-inspireret bøger som findes her, her og her.

Pokemon er nærmest også små katte-dyr, så hvis man er til det, kan man finde et fint udvalg her.



Endvidere vil jeg lige oplyse om at der er fri fragt og fri retur på Toys 'R' Us' hjemmeside.


Hvis man også gerne vil have tekstil med katte på, har jeg fundet disse seks ting frem, specielt er jeg ret vild med krammedyret fra Donna Wilson.


kat

Krammedyret fra Donna Wilson // Heldragt fra småfolk // Emdal Colorknit 
Sengetøj fra småfolk // Plakat af Ingela Arrhenius // Bluse fra småfolk





Dette indlæg er sponsoreret, men ordene er mine egne. 



Gul rødbedesalat med feta

Aftensmaden igår bestod blandet af denne gule rødebedesalat (se evt. på min instagram profil et billede af en frisk gul rødbede). Rødbedesalat med feta er en af mine favoritsalater her om vinteren. Jeg tror det ville have været rigtig flot med en kombination af gule og røde rødbede, men de gule var lige dem, som vi havde :-)

Opskriften findes under billederne.



Jeg brugte følgende ingredienser:

Gule rødbeder (der kan også bruges almindelig rød- eller bolchebeder)
Olie
Salt
Peber
Feta
Persille
Balsamicoeddike

Skræld og skær bederne i mundrette stykker, bland dem med lidt olie, salt og peber og kom dem på en bageplade og bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 30 min.
Skær feta i små tern og vask og hak persille. Bland feta, persille og afkølet beder i et fad og vend en olie/eddike dressing i.

En meget nemt salat som er god til det meste kød. Vi spiste den til ovnbagt laks.


søndag den 8. december 2013

Baby startpakke - hvad indeholder de egentligt?

Hvis du gerne vil overraskes over, hvad der er i diverse baby startpakker skal du ikke læse dette indlæg, men hvis du gerne vil vide, hvilke pakker det er værd at gå efter kan dette indlæg måske være en hjælp.

Jeg en sucker for gratis ting (måske er det jyde-genet, der spiller ind) og jeg har da også benyttet mig af tilbudet om at hente gratis ting til mig og baby.

Jeg har fået følgende pakker:
  • Libero
  • Rema 1000
  • Matas
  • Lidl
  • Babysam


Libero




Indeholder:
  • Bleer
  • Vådservietter
  • Baby olie
  • Et tena lady bind (trusseindlæg)
  • Ammeindlæg
  • Lege-ting fra Bobles



Rema





Indeholder:
  • Bleer
  • Vådservietter
  • Engangsvaskeklude
  • Baby shampoo
  • Sut
  • Bamse



Matas





Indeholder:
  • 2 Bleer
  • 2 Ammeindlæg
  • Sutteflaske
  • 2 magasiner: Vores Børn
  • Prøve på Matas' zinksalve
  • Prøve på Matas' baby lotion
  • Prøve på Matas' alt i en rens
  • Prøve på Matas' fodsalt
  • og en taske som tingene kom i



Lidl





Indeholder:
  • 1 pakke med bleer
  • Engangsvaskeklude
  • Frugtgrød
  • Sut
  • Sutteklud
  • og en taske som tingene kom i



Babysam




Indeholder:
  • 2 bleer
  • Hagesmæk
  • Magasin: Vores børn
  • Trusseindlæg
  • Batterier
  • Prøve på Derma babylotion
  • Prøve på tandpasta (til voksne)
  • Lille hæfte om babytegn
  • Mulighed for at få et gratis print på en kop
Desuden kunne man få en blespand med, hvis det ønskes.



Hvis jeg skal prøve at konkludere noget på disse gratis kasser, så får man vist mest ud af kassen fra Rema, da der både er store pakker med bleer, vådservietter og engangsklude.
Endvidere er der en meget sød legeting i pakken fra Libero og der er også nogle kasser med gratis blade (som er nogle måneder gamle).

Kasserne kan bestilles her:

lørdag den 7. december 2013

Julegaver i hus, samt forslag til kæreste-julegaver

Idag har jeg fået købt alle mine julegaver. At jeg valgte at gøre det en lørdag i indre by, på strøget, i Magasin og i Illum sammen med 1 mio. andre julegave-shopper var måske ikke den smarteste idé, men nu er de i hus og indpakket.

Sikkert, som så mange andre, så var de to sværeste gaver at købe til min far og min kæreste. To med meget få ønsker på ønskelisten. Nu kan jeg jo ikke afsløre hvad jeg har købt, men jeg har sammensat en lille collage med gaveforslag til kæresten. Collagen kunne være rigtig stor, men jeg har valgt at begrænse det til ting som jeg kunne forestille mig, at min kæreste ville blive glad for.


Gaver til mænd




I aften er jeg alene hjemme, så den står på skildpadde-spisning, hygge, blogging og tv.

Hvad laver I på sådan en lørdag aften i december?


fredag den 6. december 2013

Julepynt i en lille lejlighed


Selvom at vi kun bor på 48 m^2 så er der alligevel plads til julepynt! Jeg er især vild med gran og lærkegrene med en masse kogler.

Her ser i nogle billeder af, hvordan der jules hos os.

Kalenderlys fra Notre Dame på Nørregade (KBH)




Kubuslysestage forklædt som advendskrans med pynt fra Ferm Living og Liebe.

En julestjerne og en flyvende hjort i glimmerguld pynter godt sammen med huskatten Elvis.


Julehjerter fra Ikea


Julevindue

Forskelligt arvegods


Kogler og hyacinter i gamle sylteglas



Silkefyr



Hjemmelavede hjerte i fimo

Har I fået pyntet op?



Jeg har desuden brugt 1 1/2 dag på at lave mit blogdesign om. Jeg synes godt nok at blogger har drillet mig en del, men heldigvis har jeg en kæreste som har lidt mere tålmodighed med at finde google-løsninger end mig. Jeg håber, at I kan lide det?

mandag den 2. december 2013

Sangbog til dit barn - måske en julegave-idé

Tjek lige denne lidt anderledes sangbog ud. Den er lavet af min gamle folkeskoleveninde Lea.

Det skal lige siges at dette ikke er et sponsoreret indlæg, men blot et indlæg om en sej sangbog med nogle virkelig fine illustrationer.



Det er helt sikkert en bog som skal stå på vores ønskeseddel når babyen kommer til januar.

Her er sangene:
- Sur sur lille bi omkring
- Hjulene på bussen
- I skoven skule være gilde
- Spørgejørgen
- Jeg er en lille undulat
- Haren hist i grøften
- Jeg fandt en sang på vejen
- På en grøn grøn bakketop
- Blæksprutten Olsen
- Giraffen Gumle
- Poul sine høns ud i haven lod flyve
- Flyv lille påfugl hjemad
- Jens Petersens ko
- Jeg gik mig ud om kvælden
- Bro bro brille
- Og vi trækker skuffen ud
- Øjne ører næse mund
- I en skov en hytte lå
- Tangokat
- Når en lille mus skal ud at gå
- Vi lister os af sted på tå
- Inde i min mosters mave
- Revne gulerødder
- Bondemanden - han har altid travlt på sin bondegård
- Jeg er så glad for min cykel
- Hvis du ser en krokodille
- Fredes sang
- Sommerfuglen
- Jeg har en flyvemaskine
- Det er i dag et vejr
- Blæsten kan man ikke få at se
- Hvem kan sejle foruden vind
- Mæh siger det det lille lam
- Tænk - hvis jeg sad på månen
- Pjerrot sagde til månen
- Kys mig godnat
- Lille Poul ser ud på solen
- Godnat du klare stjerne
- Nu er dagen igen forbi


Bog kan bl.a. købes her på Saxo eller i Gyldendals Børnebogklub og sikkert også i fysiske butikker.

lørdag den 30. november 2013

Kartoffel-porre suppe. Nemt, billigt, sundt og velsmagende.

Den anden dag fik vi kartoffel-porre suppe. Det er en utrolig nem og billig ret, men ikke mindst velsmagende.



Retten er til 2-3 personer.

Her er opskriften som gav en passende konsistens og smag.

Ca. 900 g kartofler
Ca. 400 g porrer
1200 ml. vand
Olie
Salt
Timian
2 laurbærblade
Peber

Bacon
Creme fraish

Skræld og skær kartofler i mindre stykker. Rens og skær porre i strimler.
Svits porrer og kartofler i olie i ca. 20 min. Gem lidt friske porre-strimler til pynt.
Tilsæt vand, salt, lidt timian og laurbærblade og lad retten koge i ca. 35 min.
Blendt suppen og smag den til med peber og evt. lidt mere salt.

Server suppen med ristet bacon, friske porrestrimler og creme fraish.


fredag den 29. november 2013

Kobber diamant på billedvæg

Jeg så denne diamant et sted på Istagram og blev straks forelsket i den (kan desværre ikke huske hos hvem…). Heldigvis fandt jeg diamanten i en lille hyggelig butik i Strædet som hedder Mant.

Denne lille diamant koster 59 kr.




Diamanten hænger på vores billedvæg, som ligeså stille bliver udbygget.

Der er mange andre fine ting i Mant, blandet andet fine billeder, se fx det billede som Miss AD har købt. - Så hvis I kommer forbi Strædet, og har tid, så kig forbi den fine butik.


torsdag den 28. november 2013

Havregrynskugler uden sukker


Igår kastede jeg mig ud i disse havregrynskugler uden sukker og smør. Det vil sige at de jo må være sunde, høhø!
Det er en kombination af forskellige opskrifter fundet rundt på nettet.

Jeg brugte følgende ingredienser og lavede kuglerne således.

80 g hasselnødder
50 g tørret abrikoser
110 g dadler
50 g havregryn
25 g kakaopulver (uden sukker)
Saften fra en halv appelsin

Kokos, havregryn og kakaopulver mm. til at rulle kuglerne i.


Blendt hasselnødderner til mel. Tilsæt abrikoser, dadler, havregryn og kakaopulver til hasselnødde-melet og blendt det til en mere ensartet masse. Tilsæt saften fra en halv appelsin og saml massen.
Sæt massen på kål i ca. 1 time i køleskabet.
Lav kulger i mundrette størrelser og tril dem i det pynt du bedst kan lide. Jeg valgte kokosmel, havregryn og kakaopulver.







Jeg kunne virkelig spise mange af dem her.


onsdag den 27. november 2013

DIY tryk på body'er

Der har været gang i tekstilmalingen igen her i det lille hjem.






Sidste gang stod den på prikker og traktorer, se billede her. Denne gang har jeg klippet mine motiver ud af et klistermærke og malet udenom eller inden i. 

Farven har jeg købt i Panduro hobby, body'erne er fra H&M og motiverne er tegnet i fri hånd!
Husk at tøjet skal vaskes inden man kommer farven på. Farven skal fikseret ved at stryge på bagsiden af stoffet.


mandag den 25. november 2013

Julegaveønsker #2

Her er lidt flere julegaveønsker. Specielt dvd boksene kunne jeg godt se som ideelle til underholdning til den kommende babytid.

Julegaveønsker #2
Selected // Envii // Samsøe Samsøe
Gossip girls dvd // Greys anatomy // ghd glattejern
Story // Pernille Coridon // luffer

søndag den 24. november 2013

En lille sky-uro på en søndag

Idag har den rigtig stået på s ø n d a g her på Nørrebro med afslapning, krea-projekter og lidt billed-tagning!

Denne lille sky-uro hænger nu over baby-sengen. Selve skyen er lavet af stof fra Stof 2000 og de små "regndråber" er klippet ud af tykt filt fra Søstrene Grene.



På væggen er der kobber dots fra Ferm Living, som jeg købte i Illums Bolighus på min første barselsdag.


Min kæreste og jeg har også været ude i Utterslev mose for at tage nogle billeder af min mave. Vejret har været rigtig fint, men også mega koldt.


Maven vokser og vokser, og selvom det er spændende, så er det også lidt specielt at se sig selv med sådan en stor 'dunk' :-)

Ha' en dejlig søndag aften. Min skal tilbringes på sofaen. Hvad med din?
Related Posts with Thumbnails