Slyngevuggen - en sand redning.

Her kører det søde barselstiden derude af på godt og ondt. Det er skønt at følge den lille padawans udvikling. Et smil smelter virkelig en moders hjerte. Men det er også utroligt hårdt, når hun græder og græder og den eneste undskyld, der kan findes, er de såkaldte Tigerspring. Og selvom forklaringen er, at hun blot er midt i en udvikling så tager det altså lidt hårdt på humøret.

Som Anne nævner i et blogindlæg, så er sammenligning (oftest) en god ting. Det er rart at se og høre at andre også har problemer med at trøste. En ting som fungere for os og som har sparet mange bekymringer er Skyngevuggen. Så snart hun kommer derned, bliver vugget og sunget lidt for (her kører vi pt med 'jeg er en glad lille cowboy') så finder hun ro og falder oftest i søvn. 

(Strømper vil bare ikke blive på de små fusser!!)