lørdag den 23. november 2013

Julegaveønsker #1 Bolig

Her er nogle af de ønsker som jeg har til jul.

Julegaveønsker

Ferm living // Muuto // Hay
Ferm living // Hay // Ferm living

Når man som jeg er højgravid til jul, bor på 48 m^2 hvor der også skal være plads til en baby må gaveønskerne tilpasses det lidt praktiske og til ting som ikke fylder voldsomt meget. Men udvalget her måtte gerne bo hos mig, kære julemand :-)

torsdag den 21. november 2013

Barsel #1 med Line og Jo øreringe

Idag har jeg taget hul på min barsel. Jeg er jo så heldig at have 8 ugers barsel, da jeg arbejder i det offentlige :-)

Jeg har gået strøget tyndt (+ sidegader!) for at finde pynteting til hjemme, julegaveønsker, pakkekalendergaver og så fik jeg også købt de første 3 julegaver idag, men indlæg om det senere. Nu står aftenen på sofahygge og bloglæsning.

Jeg vil dog lige vise hvad jeg fik af min kæreste igår. Han overraskede mig total med disse barsels-øreringe fra Line og Jo.





Det kan være lidt svært at se på billedet, men det er små væddere som er for enden af ringe.

mandag den 18. november 2013

En flot lobby

I sidste uge var jeg på konference i Lund i Sverige. Konferencen var om en nordisk konference om Advances in Health Care Sciences Research. Jeg skulle lave en præsentation på engelsk for ca. 40 mennesker i 15 min. Det var ret så grænseoverskridende, men en god øvelse!

Konferencen blev holdt på Elite Hotel Ideon. På hotellet havde de en (synes jeg) helt fantastisk lobby, som indbød til afslappelse samtidig med at stilen blev holdt. Jeg sneg mig til at tage et par billeder:
 






Hvis man bare havde plads, synes jeg at de runde tæpper er rigtig flotte og giver en god stemning.

lørdag den 16. november 2013

Grov boller






I går var det min tur til at have morgenbrød med på arbejdet og da jeg ikke lige orkede at stå tidligt op for at bage koldhævede boller, endte jeg i stedet for med at bage disse to forskellige fuldkornsboller dagen før.









Jeg lavede disse boller på følgende måde:


50 g smør
4 dl mælk
1 dl yogourt naturel
50 g gær
2 tsk sukker
2 tsk groft salt
250 g knækkede hvedekerner
50 g havregryn
En håndfuld hørfrø
En håndfuld sesamfrø
Ca. 450 g hvedemel

Sammenpisket æg til pensling
Hørfrø og sesamfrø til "pynt"

Smelt smøret i en gryde og tilsæt mælken. Hæld blandingen i en skål og tilsæt yoghurten. Rør gæren ud heri. Tilsæt de øvrige ingredienser men hold lidt hvedemel tilbage. Ælt dejen godt og lad dejen hæve i ca. 1 time.
Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt det godt igennem. Tilsæt resten af melet. Form dejen til 24 boller og lad dem efterhæve på en plade med bagepapir i ca. 1/2 time. Pensl bollerne med æg og drys med frø. Bag bollerne midt i ovnen i ca. 15 min ved 200 grader.





Jeg lavede disse boller på følgende måde:


50 g smør
4 dl mælk
1 dl yogourt naturel
50 g gær
2 tsk sukker
2 tsk groft salt
300 speltmel
En håndfuld græskarkerner
Ca. 450 g hvedemel

Sammenpisket æg til pensling
græskarkerner til "pynt"

Smelt smøret i en gryde og tilsæt mælken. Hæld blandingen i en skål og tilsæt yoghurten. Rør gæren ud heri. Tilsæt de øvrige ingredienser men hold lidt hvedemel tilbage. Ælt dejen godt og lad dejen hæve i ca. 1 time.
Tag dejen ud på et meldrysset bord og ælt det godt igennem. Tilsæt resten af melet. Form dejen til 24 boller og lad dem efterhæve på en plade med bagepapir i ca. 1/2 time. Pensl bollerne med æg og drys med frø. Bag bollerne midt i ovnen i ca. 15 min ved 200 grader.



fredag den 15. november 2013

En dejlig gave


For lidt tid siden vandt jeg denne fine give away hos Sabrina med bloggen With Love & Sugar. Egentlig var det de to krus med bokstaverne "I" og "G", som var i give away'en, men Sabrina var så sød at sende lidt snacks med. Ren luksus på sådan en fredag :-)

torsdag den 14. november 2013

Oldemor-firkanter - what to do?







Under oprydning og omrokering af klargøring til babys ankomst dukkede disse oldemor-firkanter. Det er fra min hækle-debut, som faktisk blev foretaget sammen med Anne i tidernes morgen. Det er ikke blevet til så meget hækleri siden fra min side (udover mit barnevognstæppe), men jeg synes det er ærgerligt at lade disse firkanter gå til spilde. Der er 33 styks og jeg kan måske godt overskue at hækle et par stykker mere, men hvad skal der ske med dem??? Et lille dukketæppe, forsiden på en pude??? Forslag modtages gerne.

onsdag den 13. november 2013

Strikket huer

Vejret melder huer og vanter og jeg har strikket en ny hue til både min kæreste og mig selv! Vanterne bliver købt - det rækker mine strikke-evner ikke til.

Min kærestes hue: Ribkant i bunden af huen, retstrik i striber. Strikket i merino uld.
Min hue: ribkant i bunden, perlestrik. Kunstig pelskvast. Strikket i merino uld.

tirsdag den 12. november 2013

Vinter-spaghetti bolognese



Idag har jeg lavet en omgang vinter-spaghetti-bolognese, som har fået lov til at simre i 2-3 timer. Jeg lavede det på slump, så her er de ingredienser, som jeg brugte uden mængdemål.

Løg
Hvidløg
Oksekød
Bleg seleri
Pastinak
Persillerod
Gulerod
Rødbede
Dåse tomat
Tomatpuré
Grønsagsbouillonterning
Rødvin
Frisk Basilikum
Laurbærblade
Salt og peber
Olivenolie

Svits fint hakket løg og hvidløg i olivenolie. Når løgene er klare, tilsættes hakket oksekød. Dernæst tilsættes fint hakkede rodfrugter. Rør rundt og tilsæt dåse tomat, rødvin, tomatpuré, grønsagsbouillonterning, laurbærblade, frisk basilikumblade, lidt salt og peber.

Lad det simre et par timer og smag til. Kog pasta og nyd denne vinter-agtige ret.

(Jeg brugte ca. 600 g rodfrugter og 500 g oksekød)

fredag den 8. november 2013

Kål kål kål

Denne salat med grønkål er en af mine favorit-salater med kål.

Salaten består af følgende:
Grønkål
Kerner fra 1/2 granatæble
1 æble i fine tern
1 håndfuld hakket hasselnødder

Dressing:
1 dl frisk presset appelsin
1/2 del fløde
1 spsk æblecidereddike
1 tsk honning



torsdag den 7. november 2013

jeg roder lidt med bloglovin'...

Follow my blog with Bloglovin

Kiks med marcipan

Jeg er pt. i det jyske for at arbejde. I den forbindelse overnatter jeg hos mine forældre og min mor og jeg laver tit mad og kager sammen.

Denne gang har vi lavet marcipankiks.




Der bliver ca. 40 kiks ud af denne opskrift.

1 dl sukker
1 dl hørfrø
1 dl solsikkefrø
2 dl havregryn
2 spsk mel
2 tsk bagepulver
200 g marcipan
1 æg 
1 1/2 dl flydende margarine

Bland de tørre ingredienser. Riv marcipanen og saml dejen med æg og margarine. Lad dejen trække i minimum 15 min.

Sæt en teske med dejen på en bageplade med bagepapir. Læg et stykke bagepapir over og rul kiksene ud med en kagerulle. Tag det øverste bagepapir af og bag kiksene ved 180 grader i ca. 8 min. til de er gyldne.

Det kræver lidt træning at lave kiksene helt runde, hvis man ønsker det. Kiksene er ret så skøre, men de smager helt fantastisk :-)

onsdag den 6. november 2013

Huse a la kähler

Jeg har været en tur i Rema 1000 og fundet disse 2 lys-huse og synes det skaber en ret så hyggelig stemning med sådan nogle små huse.





Det lille hus koster 39 kr mens det store koster 49 kr. 

tirsdag den 5. november 2013

Pusletaske-valget 2013



Pusletaske-valget gik til denne lækre Elizabeth taske fra Storksak i cognac-farvet. Jeg har købt den i Strut, hvor ekspedienten og jeg hurtig blev enig om, at da det mest er os kvinder der går med pusletasken er det helt okay at vælge en som var lidt feminin (og alle tasker er jo lidt feminine, ikk?). Jeg regner med at tage den i brug inden baby kommer - den skal jo også lige testes!
Related Posts with Thumbnails